Inatsisartut

Tam spørgetime med Kielsen i centrum

Spørgsmål til formanden for Naalakkersuisuts mening om partistøtte og om Naalakkersuisut vil støtte vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut blev ikke besvaret klart

Offentliggjort

Onsdag stod formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen (S) for skud under Inatsisartuts ugentlige spørgetime.

En byge af spørgsmål blev stillet til Kim Kielsen i løbet af den time, som spørgetimen varer.

Der var spørgsmål om Kim Kielsens holdning til øget partistøtte, om Naalakkersusuisut vil støtte vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut, og hvad han anser som sin største bedrift som formand, blev blandt andet stillet.

Ingen konkrete svar
Kim Kielsen skuffede nok nogle spørgere, da han undlod at være konkret i sine besvarelser.

- Jeg kan kun respektere Inatsisartuts forslag om øget partistøtte i Inatsisartut, svarede han Randi Vestergaard Evaldsens spørgsmål om hans holdning til lovforslaget, der har et bredt flertal bag sig.

Reglerne skal følges
Ingen konkret svar kom der til spørgsmålet, om Naalakkersuisut støtter vejen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut:

- Vi, som Naalakkersuisut, skal ikke komme med hindringer til dem, der vil udvikle landet. Men vi skal følge reglerne. Vi skal først lave vurderinger, før vi kan gå videre, svarede Kim Kielsen på spørgsmålet fra Henrik Fleischer (PN).

Spørgsmålet fra Nivi Olsen (D) om, hvad han anser som sin største bedrift som formand for Naalakkersuisut svarede Kim Kielsen:

- Jeg vil ikke selv vurdere mine egne bedrifter. Samfundets udvikling er det vigtigste for mig. Partiernes evne til at samarbejde i sværre spørgsmål er det vigtigste i landet, lød svaret fra fra talerstolen.

Powered by Labrador CMS