pilluaritsi

Talentfulde nye skuespillere

Der var latter, tårer, kuldegysninger og hovedrysten, da de allerførste elever fra Grønlands Nationalteater Nunatta Isiginnaartitsisarfias Skuespillerskole fremførte deres afgangsforestilling 'Minik'

Lederen af Nunatta Isiginnaartitsisarfia Makka Kleist roser de nye skuespillere, som fra venstre er Majbritt Bech, Klaus Geisler, Hans-Henrik Poulsen og Mike Fencker Thomsen

Anmeldelse af Dorthe Olsen:

Grønland er blevet beriget med fire nye talentfulde skuespillere. Hans-Henrik Poulsen, Klaus Geisler, Mike Fencker Thomsen og Majbritt Bech fremførte onsdag aften i Nationalteatrets Nunatta Isiginnaartitsisarfias nye lokaler deres afgangsforestilling 'Minik' for et begrænset antal inviterede gæster.

Det er de første elever, som Nunatta Isiginnaartitsisarfias skuespillerskole udklækker, og de kan nu kalde sig for skuespillere efter to års intensiv undervisning.

Forestillingen 'Minik' - Wanted dead or alive' handler om polareskimoen Minik, der sammen med sin far Qisuk og fire andre inuit blev bragt til USA i 1897 af den amerikanske opdagelsesrejsende Robert E. Peary. Minik var kun et barn og man ser og oplever USA med en inuks øjne, der første gang ser højhuse og brosten.

Minik ender med at være alene i USA, og dræber en mand under et slagsmål. Han bliver efterlyst og flygter tilbage til sit land, men finder aldrig roen igen.

Kroppen som værktøj
Fortællingen er fortalt kronologisk og starter med, at Minik bliver født og får sit navn. De fire skuespillere havde forskellige roller under hele forestillingen, hvor de skiftevis kunne være Minik, de opdagelsesrejsende, amerikanere eller storfangere fra Thule. Skuespillerne kunne også imponerende godt efterligne dyrene, de jager og lave grønlandsk eller canadisk trommedans, ligesom de også kunne være de fine amerikanske forskere eller voldsmænd. De fik publikum til at grine højt af latter, til at fælde nogle tårer og gav kuldegysninger, da de efterlignede de dyr, de jager. Men også en hovedrysten over, hvordan Minik og de andre var blevet behandlet, mens de var i USA.

Skuespillerne havde almindeligt hverdagstøj, og der var ingen fancy udklædning. Men det glemmer man, efterhånden som man kommer ind i deres roller og de bruger deres kroppe til at fortælle historien. At en skuespillers værktøj er sin egen krop, blev vist til fulde, og de nye skuespillere havde fået rigtig god undervisning. De kunne blot med få ændringer i deres bevægelser vise en hel anden person, end den de lige spillede.

Tromme og guitar
De nye skuespillere brugte næsten ingen rekvisitter. De havde en tromme og en guitar, og der blev vist kæmpe billeder i baggrunden. Som noget nyt i den grønlandske teaterscene brugte de et kamera, der viste billedet i baggrunden, og som havde en effekt af, at man så direkte tv eller film. De fremførte også lyde, som de 'optog' i en mikrofon og fik til at gentage, så det lød, som om der var musikere på scenen.

Der er ingen tvivl om, at Grønland er blevet kulturelt meget rigere med de nye skuespillere. Tiltrængt og meget nødvendigt.

Forestillingen bliver vist for publikum torsdag og fredag aften i Nunatta Isiginnaartitsisarfias lokaler i Nuuk klokken 20.00.

Powered by Labrador CMS