Tårnhøj husleje på personalebolig

Pædagog flyttede til Nuuk fra Sisimiut sidste år, men har valgt at flytte tilbage, da huslejen på personaleboligen, som de fik anvist, er på over 9.000 kroner.

Nukannguaq Lynge Andersen er ellers rigtig glad for sit arbejde som pædagog på en af dagsinstitutionerne i Nuuk, men må flytte til en anden by, da huslejen på hendes personalebolig er på over 9.000 kroner.

Nukannguaq Lynge Andersen flyttede til Nuuk fra Sisimiut sidste år sammen med sin familie, da hun fik en stilling som pædagog på en af daginstitutionerne i Nuuk. Familien, der består af far, mor og to børn, startede med at bo vakant, fik en personalebolig gennem Iserit A/S i december sidste år.

Nu, hvor der er gået et halvt år, har Nukannguaq Lynge Andersen valgt at sige sit gode arbejde op på daginstitutionen for at flytte tilbage til Sisimiut, da de har svært ved at få økonomien til at hænge sammen på grund den høje husleje.

– Jeg er ellers rigtig glad for mit arbejde og min leder og mine kolleger er glade for mig, men fordi vi er så økonomisk udfordret her i Nuuk, har vi valgt at flytte tilbage til Sisimiut i næste måned. Vi har en husleje på over 9.000 kroner, oveni betaler vi omkring 3.000 kroner for el. Vi har gulvvarme i entreen og i badeværelset, som nok er skyld i den høje elregning, vi betaler hver måned, fortæller Nukannguaq Lynge Andersen.

Forsøgt byttelejlighed

Personaleboligen, som de på grund af reglerne ikke har mulighed for at sige nej til, er på 141 kvadratmeter. Det er et helt nyt boligbyggeri, som ligger i Nuuks nyeste bydel, Qinngorput. I april begyndte Nukannguaq Lynge Andersen at lede efter andre at bytte lejlighed med. Meget hurtigt meldte ni sig og var interesserede, men så snart de hørte, hvor høj huslejen var, trak de sig.

Du kan læse hele artiklen i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq. Du kan få adgang til artiklen ved at klikke på linket nedenunder:

Powered by Labrador CMS