Gå til hovedindhold

Syng med: Musik-gave til plejehjemmene

Musikgruppen ”Gårdsangerne fra Thy” synes, at de grønlandske plejehjem og ældrecentre i Grønland skal have en muiskalsk gave i disse coronatider.

Musikgruppen fra Thy har i sidste uge sendt en corona-gave, der hylder gårdsangertraditionen, og som bandet håber kan skabe glæde og fællessang blandt de ældre.

I alt 950 plejehjem i Danmark, Færøerne og Grønland har fået den musikalske hilsen fra de 10 medlemmer af musikgruppen.

Syng-med-venlige sange

Det er deres håb, at de grønlandske plejehjemsledere vil optage lidt video med fællessang, som vil blive returneret til thyboerne, så der kan laves et video-potpourri af initiativet.

Gaven består af en dokumentarfilm på DVD, som er krydret med en syng-med-venlig koncert med 16 velkendte sange fra de gode gamle dage, som de skriver i en pressemeddelelse. Projektet har modtaget støtte fra diverse fonde og erhvervslivet i Thy.

Se dokumentarfilmen herunder:

 

 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER