Sygeplejersker frygter medlemsflugt

Sygeplejerskernes fagforening PK sig også på banen med kritik af forholdene på Landshospitalet, og frygter medlemsflugt, skriver knr.gl.

Situationen på Dronning Ingrids Hospital er kritisk. Hospitalet mangler sygeplejersker og har derfor stoppet for alle planlagte operationer. Nu melder Sygeplejerskernes fagforening PK sig også på banen med kritik af forholdene på Landshospitalet.

Formand for PK, Karin Holler, siger, at arbejdsforholdene for sygeplejersker er så ringe, at hun frygter en sygeplejerskeflugt.

- De faste sygeplejersker på landshospitalet kan ikke dække beredskabet på hospitalet alene og derfor har hospitalet længe benyttet sig af vikarer fra Danmark. Men vikarbureauet i Danmark har nu meldt ud, at de ikke kan skaffe flere vikarer. Og det bringer de tilbageværendende sygeplejersker i en endnu mere stresset situation, siger Karin Holler.

Men det er ikke kun i Grønland og Danmark der er mangel på sygeplejersker, det er der i hele Norden. Og de forhold som bliver tilbudt er ifølge sygeplejerskernes formand ikke gode nok, til at lokke dem til at arbejde i Grønland.

- Skal de tilbageværende Sygeplejersker ikke også forsvinde er der behov for politisk handling, siger formand for sygeplejerskerne i Grønland Karin Holler.

Powered by Labrador CMS