evakuering

Sygehuset i Aasiaat brød i brand

Hele sygehuset i Aasiaat måtte evakueres, da der gik brand i en væg i kælderen

Sygehus Aasiaat
Sygehuset i Aasiaat
Offentliggjort

Sygehuset i Aasiaat har i dag evakueret alle patienterne, efter en brand i sygehusets kælder. Det oplyser den ledende regionslæge, Henrik Trykker.

Han fortæller til Sermitsiaq.AG, at branden nu er under kontrol, men alle patienterne er stadigvæk evakueret på patienthotellet, og at der ikke er nogen personer, der er kommet til skade.

Der var i alt omkring 15 patienter og andre 15 personer i ambulatorierne, samt 45-50 ansatte i sygehuset der blev evakueret.

Meget røg
En brand i væggen udviklede meget kraftig røg, fortæller regionslægen.

- Et strømsvigt har startet sygehusets nødgenerator i kælderen, som har et udstødningsrør, og udstødningsrøret har opvarmet det gamle træværk i væggen, som brød i brand, fortæller Henrik Trykker.

Han siger, at evakueringen gik godt med stor hjælp fra politiet og brandvæsenet i Aasiaat.

Gøre rent
Henrik Trykker fortæller, at man er gået i gang med rengøringen på sygehuset, og på stedet regner man med, at patienterne kan komme ind igen ved fem tiden i eftermiddag.

Sygehuset skulle køre på normal funktion igen i morgen.

Læs alle Sermitsiaq.AG's historier fra Aasiaat her

Powered by Labrador CMS