Gå til hovedindhold

Sygehus rammes af arbejdsnedlæggelse

En gruppe sygehus-portører på Dronning Ingrids Hospital vil fredag nedlægge arbejdet og i stedet holde et fire timer langt fagligt møde.

Årsagen til arbejdsnedlæggelsen skyldes lønforhandlingerne, som ”står stille”. Gruppen opfordrer portører på andre sygehuse om også at nedlægge arbejdet.

Stopper klokken 12.00

I en mail, underskrevet af seks portører, oplyses det, at portørerne vil holde det fire timer lange faglige møde fredag den 8. februar klokken 12.00.

Kun opgaver, som kan være livstruende, vil blive udført, mens strejken foregår, oplyser de seks portører. Således vil tre portører holde vagt under mødet og stå klar som beredskab, hvis der opstår en livstruende situation.

Næste skridt

- På mødet vil man drøfte arbejdsforholdene og lønforhandlingerne, som er gået i stå, samt hvad det næste ”skridt” bliver for vores vedkommende, oplyser portørerne.

Portørerne på hovedstadssygehuset opfordrer i en særskilt skrivelse deres kollegaer på andre sygehuse om at nedlægge arbejde på samme tidspunkt.

Lønudspil

De er utilfredse med, at Naalakkersuisut kun vil tilbyde dem en lønstigning på 0,92 kroner i timen. Desuden kræver de en forsikringsordning i tilfælde af, at de kommer til skade på deres arbejde, og manglen på en frirejse hører også til et af deres krav.

Konsekvenser

Arbejdsnedlæggelsen vil få følgende konsekvenser:

  • Patienter, der komme fra andre byer for at blive undersøgt, bliver ikke hentet.
  • Medicin, der skal køres til patienter i byen, bliver ikke afleveret.
  • Patienter bliver ikke flyttet fra den ene afdeling til den anden.
  • Patienter, der ikke selv kan komme til konsultationer, bliver ikke hentet.
  • Portørerne i kapellet vil ligeledes heller ikke arbejde

Varsler flere aktioner

Hvis der ikke kommer skred i overenskomstforhandlingerne varsler portørerne, at de vil gentage disse faglige møder i den nærmeste fremtid.

Det meddeles, at portørernes tillidsmand, Ujarak Jessen Heinrich, ikke kan anbefale, at man nedlægger arbejdet i fire timer for at gå til fagligt møde.

Læs hele sagen:

  1. Napparsimmavimmi sulisut suliaminnik unitsitsissasut
  2. Portører stiller nye krav i lønforhandling
  3. Portørit akissarsiat pillugit isumaqatiginninniarnermi nutaanik piumasaqaateqarput
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER