Syg familiefar får ikke hjælp

Da Knud Serritzlev blev syg i december 2021, vendte livet, som han kendte det, på hovedet. Siden har han måtte kæmpe for at få offentlig støtte, men oplever at få afslag på afslag – og det skaber store problemer for ham og hans familie. Han frygter, at de bliver smidt ud af deres bolig, og han har svært ved at se meningen med livet.

Knud Serritzlev kommer fra Paamiut, men har boet i Nuuk med sin familie i en lang årrække. Hanvar indlagt på Rigshospitalet i fire uger tilbage i januar. – Min og min families fremtid er usikker.Hvis jeg ikke får bevilget økonomisk støtte, så ved jeg ikke, hvor jeg skal gå hen næste gang, sigerKnud Serritzlev til Sermitsiaq.

Det var en normal decemberdag på arbejde som arbejdsmand i et byggefirma i Nuuk, da 52-årige Knud Serritzlev blev svimmel. Han havde en måned tidligere været forbi Dronning Ingrids Hospital, fordi han følte sig skidt tilpas. Lægerne kunne ikke se, hvad eller om han fejlede noget, og Knud Serritzlev blev sendt hjem med besked om at drikke rigeligt med vand og tage nogle panodiler. Men den dag i december, kunne han mærke, at der var noget helt galt.

Knud Serritzlev blev indlagt på hospitalet i 14 dage, uden at lægerne fandt ud af, hvad han fejlede. Igen blev han sendt hjem og efter nytår, var han tilbage på stilladserne som arbejdsmand. Hans helbred blev dog ved med at forværres, han havde svært ved at trække vejret, og Knud Serritzlev insisterede denne gang på at blive grundigt undersøgt.

En blodprøve og kikkertundersøgelse viste, at jeg havde fået en mindre blodprop i hjernen og havde hul i hjertet. Jeg blev sendt til Danmark, og min kone tog med, mens venner og familie passede vores børn, fortæller Knud Serritzlev.

Han blev opereret for hul i hjertet efterfulgt af fire ugers indlæggelse på Rigshospitalet. Det var dog kun starten på Knud Serritzlevs sygdomsforløb.

Er i ventetilstand

Der er sket meget i Knud Serritzlevs liv siden december. Han har haft tre mindre blodpropper i hjernen, og selvom han er tilbage i Nuuk, er livet, som han og hans familie kendte før sygdomsforløbet, vendt på hovedet. Knud Serritzlev har skulle lære at gå og snakke igen. Han har for nylig smidt rollatoren, men kan stadig ikke gå længere distancer. Og så kan han stadig ikke vende tilbage på arbejde.

De første 13 uger efter hans blodpropper, fik Knud Serritzlev sygedagpenge efter Inatsisartut lov nr. 5 om arbejdsmarkedsydelse. Siden den 6. april 2022 har han søgt om offentlig hjælp fra kommunen, men det har vist sig svært at blive bevilliget støtte.

Læs hele historien om Knud Serritzlev i denne uges Sermitsiaq, som du kan købe her:

Powered by Labrador CMS