Sydkommune: Besøg de ældre virtuelt gennem iPads

Efter samarbejde mellem Kommune Kujalleq og Pisiffik Qaqortoq er det nu muligt at besøge de ældre i alderdomshjemmet ved brug af teknologien

Nu kan man besøge de ældre virtuelt gennem Ipad´s

Der er påbud mod at besøge de ældre i alderdomshjemmene i Kommune Kujalleq.

En løsning er fundet, hvordan familiemedlemmerne til de ældre i alderdomshjemmene kan have en kontakt i dagligdagen.

- Dette er blevet en realitet gennem et samarbejde mellem Kommune Kujalleq og Pisiffik Qaqortoq, som sammen har doneret 4 stk. iPads til alderdomshjemmene i kommunen, skriver kommunen i en pressemeddelse.

Kan være ensomt

- Fra kommunens side er det blevet påbudt ikke at besøge vores ældre i alderdomshjemmene for at beskytte dem mod COVID-19. Jeg har dog tænkt meget på de ældre i alderdomshjemmene, som i disse dage oplever en voldsom ensomhed og har en stor længsel efter deres familie og venner. Derfor fik jeg ideen om at højne livskvaliteten til de ældre gennem virtuelle besøg. Jeg er derfor glad for at denne løsning er mulig, fortæller borgmester Kiista P. Isaksen.

To iPads tages i brug i dag, torsdag, i Qaqortoq og i løbet af de næste dage vil man modtage i nye iPads i Narsaq og Nanortalik.

- Jeg håber inderligt på, at muligheden for at komme på besøg i alderdomshjemmene gennem det tekniske udstyr vil blive udnyttet optimalt, til glæde for vores ældre i kommunen. Det er den bedste løsning, når vi nu ikke kan aflægge et fysisk besøg, lyder det fra Kiista P. Isaksen.

Powered by Labrador CMS