Kulturarv
Sydgrønland på Unescos Verdensarvliste
Nye regler om at beskytte det område i Sydgrønland, som forventes optaget på Unescos Verdensarvliste
Naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, forskning og kirke, Nivi Olsen, forbereder i øjeblikket en ny bekendtsgørelse, der fastsætter regler for beskyttelse af det kulturhistoriske område i Sydgrønland, som påtænkes optaget på Unescos Verdensarvliste. Bekendtgørelsen ventes at træde i kraft 1. januar 2016.
Det er Grønlands Nationalmuseum og -Arkiv, som arbejder med projektet om at få området i Sydgrønland optaget på Unescos Verdensarvliste.
Bekendtgørelsen vil omfatte kort, der viser området.
Ligesom der i bekendtgørelsen bliver fastsat nærmere regler om adgang og benyttelse af området.
Nivi Olsen oplyste på sit pressemøde i dag tirsdag, at der vil være offentlig adgang med visse begrænsninger.
Men at der ikke må foregå aktiviteterr, der kan være skræmmende eller ødelæggende for dele af området eller for området som helhed.
Der bliver fastsat begrænsninger i bekendtgørelsen vedrørende forurening, vegetation og terræn, teltslagning og brugen af åben ild, opankring, ilandstigning og periodevise begrænsninger i færdslen.
Det påpeges, at man skal respektere reglerne i kulturmindeloven og i forvaltningsplanen for området.
Nivi Olsen oplyste, at der fortsat vil værem uligt at drive erhverv, herunder fårehold og andet landbrug i området. – Men hvis man en dag finder diamanter, som man beslutter at udnytte, kan man lade sig slette fra Vredensarvlisten, sagde Nivi Olsen.
Bekendtgørelsen stiller også krav om, at der udarbejdes en forvaltningsplan, og indeholder minimumskrav til, hvad forvaltningsplanen skal indeholde. Ligesom bekendtgørelsen oplyser, at ovrtrædelse af bekendtgørelsen kan medføre bøde.
Nivi Olsen oplyste på pressemødet, at ingen af de nuværende områder, hvor der er planer om mineaktiviteter på Killavaat Alannguat (Kringlerne) eller Kuannersuit (Kvanefjeldet) ligger inden for området.