mindeord

Svend Erik Rothberg er død

Den tidligere direktør for Nuup Bussi, der også var et kendt ansigt i fodboldkredse, døde i denne uge

Svend Erik Rothberg (til venstre) blev 73 år

Svend Erik Rothberg, der fra 1997 til 2011 var direktør for Nuup Bussi, døde den 7. september.

Han blev 73 år.

Svend Erik Rothberg var et kendt ansigt i idrætssammenhænge, både som fodbold- og som håndbolddommer.

Blandt de første
Svend Erik Rohtberg blev således uddannet som fodbolddommer i 1971 og var blandt de første uddannede i Grønland. Og han var aktiv i Dommer Unionen fra 1977 til 2009, hvor han spillede en stor rolle inden for denne del af idrætten.

Hjalp altid
- Han var et glad og muntert menneske. Han har haft stor indflydelse inden for idrætten i vort land. Og han har altid hjulpet andre. Det var Svend Eriks kendetegn i sit arbejde, fremhæver konsulent i Grønlands Boldspil-Union, Steffen Silassen, i et mindeord.

Ud over sit virke som fodbolddommer var han også håndbolddommer i mange år og var aktiv i deres forening.

Powered by Labrador CMS