Gå til hovedindhold

Suulut er danmarksmester i armbrydning

Lørdag hev den grønlandske armbryder sejren hjem ved danmarksmesterskaberne, der blev afholdt i Ballerup

33-årige Suulut Geisler fra Ilulissat blev i weekenden danmarksmester  i armbrydning.

Det blev nemlig til to guldmedaljer for hans sejre i både venstre- og højrehånd i sin vægtklasse, nemlig i over 100 kilovægtklassen. I kampen for alle vægtklasserne blev det ligeledes til to bælter.

Mesterskaberne blev afholdt i Ballerup Hallen lørdag.

- Jeg er egentlig i Danmark for at afslutte min uddannelse som maskinmester. Men jeg vidste, at der skulle afholdes DM, og jeg var klar til at deltage. Trods  småskader, lykkedes det mig at vinde hele turneringen, fortæller Suulut Geisler til Sermitsiaq.AG, der modtog sin eksamensbevis i januar.

Suulut Geisler siger, at hans titel som danmarksmester åbner døre for andre turneringer.

- Det giver helt klart en viljestyrke, og jeg vil prøve mig af i andre lande. Jeg blev spurgt, om jeg ikke vil med ved EM og ved VM senere i år. Det kan være, at jeg deltager ved én af dem. Vi får se, lyder det fra Suulut Geisler.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER