Gå til hovedindhold

Sundhedsvæsenet er blevet udsultet

Politikerne har siden 1994 været yderst tilbageholdende med at putte flere penge i det grønlandske sundhedsvæsen, og dermed går man stik imod udviklingen i andre lande. Der er således opbygget et stigende efterslæb i forhold til udviklingen i andre lande, fastslår Økonomisk Råd.

Siden 1994 er udgifterne til det grønlandske sundhedsvæsen faldet i forhold til bruttonationalproduktet inklusiv bloktilskuddet. Det fremgår af en oversigt fra Økonomisk Råd, der har forfattet et helt særligt afsnit om sundhedsudgifterne og finansieringen.

Økonomisk Råd

Sundhedsudgifterne har således ligget på omkring seks til syv procent siden midten af 90erne, mens OECD-landenes sundhedsudgifter er gået fra fem til ni procent i 2018. I de nordiske lande ligger man på knap 10 procent.

Store transportudgifter

Den store forskel mellem Grønland og andre lande bliver yderligere forstærket af store beløb til transport og ulemper ved at drive et lille sundhedsvæsen for 56.000 personer.

- Alene transporten af syge og pårørende tegner sig for 10 procent af sundhedsudgifterne, hvilket er mere end i lande med større befolkningstæthed, anfører Økonomisk Råd og peger samtidig på, at man på grund af ”smådriftsulemper” får ”mindre ”sundhed” her i landet end i andre lande for et givet udgiftsbeløb.

Ældre flytter til Danmark

Der sker imidlertid en fraflytning blandt ældre, som alt andet lige er med til at lette presset på det grønlandske sundhedsvæsen. Økonomisk Råd nævner i sin rapport, at blandt de 61-70 årige, der er født i Grønland, boede 16 procent i 2001 i udlandet, især Danmark, mens tallet nu er helt oppe på 30 procent. OBS: Sidstnævnte afsnit er tilrettet med nye tal vedrørende fraflytning kl. 19.09, red.

- En effekt af fraflytningen er således, at en række afledte sundhedsudgifter til ældre personer vil blive afholdt af det danske sundhedsvæsen, konstaterer Økonomisk Råd.

Stigende efterslæb

Økonomisk Råd noterer også via et regnestykke om realvæksten i sundhedsudgifterne, at ”den negative mervækst kan derfor tolkes som opbygning af et stigende efterslæb i forhold til udviklingen i sundhedstilbud i andre lande”.

- Dette skyldes ikke, at sundhedstilstanden er bedre end i andre lande, fastslår Økonomisk Råd og understreger derimod:

- Folkesundheden er på centrale områder udfordret.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER