Sugisaq siger farvel til formand efter 19 år

Sugisaq har fået ny bestyrelse. Tre nye medlemmer er valgt ind, mens Esekias Therkelsen, som har været formand i 19 år, går af.

Sugisaqs medlemmer til generalforsamlingen, som lørdag har fået en ny bestyrelse.
Offentliggjort

Sugisaqs bestyrelse fået nye medlemmer. Det oplyser foreningen for pårørende til mennesker med psykiske lidelser eller handikap i en pressemeddelelse.

Det skete i weekenden, hvor lidt over ti medlemmer af foreningen var mødt op til generalforsamlingen. Her blev tre medlemmer valgt ind: Cecilie Marie Hardenberg, Suusi Ostermann og Malu Ostermann.

Cecilie Marie Hardenberg bliver formand for bestyrelsen og udskifter dermed Esekias Therkelsen, der går på pension, efter 19 år som formand. Den nyvalgte formand udtaler, at hun har gode forventninger til de nye medlemmer af bestyrelsen.

- Den ene har erfaring som frivillig i foreningsarbejde, mens den anden har en god forståelse om psykiske lidelser og handikap og har en stor vilje til at gøre en forskel.

Pårørende forhold skal forbedres

Cecilie Marie Harden Berg oplyser, at foreningen først og fremmest skal arbejde for at lette og forbedre forholdene for pårørende til mennesker med psykiske sygdomme og handikap - og skabe muligheder for at danne støttegrupper til pårørende.

Formandens udtalelse taler ud fra Sugisaqs strategiplan for 2023-2027.

Hun uddyber:

- Det er også formålet at udbrede Sugisaq til resten af landet, og kæmpe for at skabe bedre forhold for pårørende og ikke mindst at opnå bedre muligheder for behandling af mennesker med psykiske sygdomme og handikap, siger Cecilie Marie Hardenberg.

Powered by Labrador CMS