kommunalvalg 2017
Vil styrke erhvervsudviklingen i Qaasuitsoq Kujalleq
En styrket erhvervsudvikling og et styrket nærdemokrati er nogle af hovedpunkterne i aftalen mellem Inuit Ataqatigiit og Siumut i Qaasuitsoq Kujalleq
Erhvervsudviklingen skal styrkes på en række punkter. Det vil koalitionen af Inuit Ataqatigiit og Siumut arbejde for i den nye kommune Qaasuitsoq Kujalleq.
LÆS: Drama i nord – Ane Hansen bliver alligevel borgmester
Således skal alle kommunens byer og bygder have en ny strategi for at tiltrække selvstændige og erhvervsdrivende. Dette skal kobles sammen med at kommunen vil overtage et større ansvar for anlægsarbejderne.
LÆS: Otto Jeremiassen bliver viceborgmester
Planerne for et vandkraftværk i Qasigiannguit skal fremrykkes, så det kan styrke erhvervsudviklingen i Aasiaat, Kangaatsiaq og Qasigiannguit.
LÆS: Enighed om at pege på Otto Jeremiassen som viceborgmester
Og endelig skal turismen fremmes ved at overbevise Naalakkersuisut om, at der skal rykkes på lufthavnsplanerne i Qeqertarsuaq, Qasigiannguit og Kangaatsiaq.
LÆS: Enok Sandgreen tavs om sin politiske fremtid
Derudover vil koalitionen også lægge større ansvar ud lokalt til byer og bygder. Således skal byerne selv overtage styringen af økonomien med henblik på at forbedre borgerservice. Også bygdebestyrelserne skal etableres med en selvstændig økonomi.
Som et yderligere væsentligt punkt vil partierne forbedre servicen på børne-, unge-, ældre- og handicapområdet; områder der har gentagne gange har været kritiseret i den hidtidige kommune.