Studerende: Grønland skal have sin egen forfatning

Hele 96 procent af de adspurgte studerende, som deltog under fremlæggelsen af forfatningskommissionens arbejde i Ilisimatusarfik, vil have at Grønland får sin egen forfatning.

Forfatningskommissionen har været i Ilisimatusarfik. Her kommer det frem, at 96 procent af de studerende som deltog under debatten ønsker selvstændighed - Forfatningskommissionen
Forfatningskommissionen har været i Ilisimatusarfik. Her kommer det frem, at 96 procent af de studerende som deltog under debatten ønsker selvstændighed - Forfatningskommissionen
Forfatningskommissionen har været i Ilisimatusarfik. Her kommer det frem, at 96 procent af de studerende som deltog under debatten ønsker selvstændighed - Forfatningskommissionen

Forfatningskommissionen har været på besøg på universitetet, hvor de blandt andet fremlagde forfatningskommissionens og dets sekretariats arbejde. Under besøget fremlagde sekretariatet forskellige regeringsformer og forhørte sig i samme ombæring om de studerendes meninger. Der var en livlig debat om selvstændighed, hvor der også blev sat ord på ønsket om selvstændighed.

- Fordi jeg mener, at vi som land ikke længere burde være bundet fast under det danske rige, og at det er på tide, at vi bliver herre over os selv. Vores land er beriget med goder, som vi selv burde have gavn af. Vi burde have vores egen Forfatning, så vi selv kan bestemme, hvem vi skal handle med og åbne for den del. Pt. Bliver vi udnyttet af det danske rige, siger en studerende i Ilisimatusarfik.

Godt 50 studerende deltog i debatten om forfatningskommissionens arbejde og diskuterede forskellige regeringsformer.

96 procent af de studerende, der var mødt op på Ilisimatusarfik mener, at Grønland bør have sin egen forfatning, mens fire procent af de studerende til arrangementet mente det modsatte.

Inatsisartut er den rette form

Udover debat om en forfatning, så blev der også diskuteret om forskellige regeringsformer. Flere tallet blandt de godt 50 studerende vil have en parlamentarisk regeringsform. Mens 44 procent af de studerende ved arrangementet ønskede fri-sammenhæng med Danmark og fire procent mente, at Grønland skulle have sin egen præsident.

- Man bruger i forvejen det parlamentariske system nu. Den regeringsform skal blot tilpasses når vi skal til at have vores eget forfatning, argumenterede en studerende på Ilisimatusarfik.

Mens en anden mente, at fri-sammenhængs regeringsform passede fint til Grønland.

- Grønland har stadig brug for støtte på områder der ikke kan hjemtages ifm. komplet selvstændighed. Fx. sundhed, økonomi og beskyttelse, siger en studerende.

Citater er taget fra forfatningskommissionens rapport om unges meninger, som deltog i forfatningskommissionens fremlæggelse.

Forfatningkommissionen vil dele viden

Formålet med besøget på Ilisimatusarfik var at dele viden med de studerende.

- Succesen med Ilisimatusarfik bliver fremgangsmåden i fremtiden når Forfatningskommissionen, i tæt samarbejde med Sekretariatet, skal nå ud til alle relevante aktører. Forfatningskommissionen finder det betydningsfuldt at inddrage alle ved udarbejdelsen af Grønlands udkast til Forfatning, da kommissionen vægter efter medejerskab blandt befolkningen, siger formanden for Forfatningskommissionen, Ineqi Skourup Kielsen.

Powered by Labrador CMS