SU

Studerende raser over Nivi Olsen

Nivi Olsens udtalelser til KNR om SU-reglerne er ved at udløse en shitstorm på facebook

Nivi Olsen
Offentliggjort

Nivi Olsens udtalelser til KNR vedrørende de planlagte ændringer af SU-reglerne har fået de studerende til tasterne.

Det er især hendes bemærkning om, at de grønlandske studerende i Danmark skulle leve under 'luksuriøse' forhold, der er faldet de studernde for brystet.

KNR: Nivi vil have grønlandske studerende til at følge danske regler

- Vi er ikke forkælede
Avaruna Mathæussen læser medicin ved Københavns Universitet og har skrevet et længere opslag på facebook.

- Jeg kan komme med så mange eksempler på hvorfor det ikke er ren luksus og hygge at studere, skriver hun blandt andet.
Og hun har en klar opfordring til politikerne:

- Lad vær med at portrætterer de grønlandske studerende som værende forkælede!

Mange reaktioner
Avararuna Mathæussens opslag har fået adskillige nuværende eller tidligere studerende til at reagere.

- Det er vel så nemt at sige at grønlandske studerende i Danmark har luksus, når man ikke engang umiddelbart selv har prøvet at studere i Danmark, skriver Ivalu Lynge Christensen, der tidligere har læst i Danmark og mener, at det var svært sammenlignet med at læse i Nuuk.

- Hun burde få styr på sine fakta, før hun laver sådanne udtalelser, skriver Bjørn Olsvig Frederiksen-Krogh, der læser til pædagog i København.

Mister lysten til at vende hjem
Flere er også inde på, at sådanne udmeldinger ikke just fremmer lysten til at vende tilbage efter endte studier.

- I sidste ende vil grønlandske studerende ikke tilbage igen siden vores egne landsmænd synes at vi har et luksus liv her i DK, skriver Jimmy Dennis Pedersen, der læser på Skipperskolen i Skagen.

- Nivi burde af alle, kæmpe for Grønlands fremtid, men nej, hun gør det bare sværere for de studerende, skriver Gerth P. Olsen, der har læst på Copenhagen Business School. Også Avaruna Mathæussen selv er inde på, at Grønland har brug for de veluddannede.

- Grønland har så hårdt brug for grønlandske akademikere, så vågn op og kæmp for de studerende! slutter hun sit opslag.

Powered by Labrador CMS