Studerende dropper universitetet

På Ilisimatusarfik er der masser af plads til nye elever. Men kommende elever springer fra, fordi de ikke kan finde noget at bo i.

Til september begynder 70 nye studerende på Ilisimatusarfik. Eller det er der i hvert fald tilmeldt.

For tallet vil efter al sandsynlighed falde, skriver ag.gl.

- Flere nye elever har droppet os, fordi de simpelthen ikke kan finde noget at bo i. Hvis man som udefrakommende ikke har fået tildelt en kollegieplads eller ikke er så heldig at have familie eller venner her i byen, man kan bo hos, ser det lidt svært ud.

- Det er bare uheldigt og ærgerligt, når vi nu har masser af plads på Ilisimatusarfik, siger Nina Brandt Hansen, kontorfuldmægtig ved universitetets studieadministration til AG.

Powered by Labrador CMS