medier

STTK kæmper for sin eksistens

Planer om en ny paraplyorganisation for TV- og radioforeninger får ikke den nuværende forening STTK til opgive sin eksistens

Knud Fleischer, formand for STTK, vil ikke opgive organisationens eksistens

Medlemmer i STTK er blevet enige om, at deres forening fortsætter til trods for at Nuuk TV og Arctic TV fra Ilulissat er gået i gang med at stifte en ny forening.

Det blev udfaldet af et medlemsmøde mandag aften.

Nuuk TV og Arctic TV beskylder deres paraplyorganisation STTK for at være for usynlig. De har derfor indkaldt til stiftende generalforsamling den 29. august.

Læs: TV-foreninger vil stifte ny forening

- Vi blev enige om, at organisationen skal styrkes. Vi blev derfor enige om at afholde ekstraordinær generalforsamling i den nærmeste fremtid, meddeler formanden for STTK, Knud Fleischer.

STTK bliver beskyldt for ikke at have fremlagt reviderede regnskaber i to år. Men det er blevet vedtaget for flere år siden, at foreningen skal afholde generalforsamling hvert andet år, understreger Knud Fleischer.

Læs her en uddybende kommentar fra Knud Fleischer

Powered by Labrador CMS