Flykaos i Ilulissat

Strandet i ti dage i Ilulissat: Det har bestemt ikke været sjovt

Morten Jepsen, der er selvstændig VVS'er, har sammen med sin familie været strandet i Ilulissat i ti dage. De har sovet på alle byens hoteller og situationen har været kaotisk.

Ilulissat Lufthavn
Moren Jepsen ilaqutaalu, pingasunngornermi juunip ulluisa 21-niilli Ilulissaniit aallarneq ajuleqqapput. Taakku ataasinngormat najukkaminiit 100 meterinik ungasitsigisumiissimapput, taammaattoq utertariaqarsimallutik.

De sidste dage har der hersket et rent kaos i Ilulissat.

Flere hundrede flypassagerer er strandet i byen, fordi dårlige vejrforhold og tekniske problemer med flyene har gjort, at flyafgang efter flyafgang er blevet aflyst.

En af de passagerer er Morten Jepsen, der til daglig er selvstændig VVS'er i Qaanaaq. Han har sammen med sin familie været på familie i Danmark, men har siden onsdag den 21. juni, Nationaldagen, været strandet i Iluliisat.

- Det har bestemt ikke været sjovt. Vi har jo sovet alle mulige steder. På Hotel Arctic, Hotel Icefiord, vi har næsten prøvet det hele. Der var en enkelt nat, hvor der ikke var plads til os nogle steder, men så var vi så heldige at finde et gæstehjem, hvor vi kunne overnatte, siger Morten Jepsen til Sermitsiaq.AG.

Måtte vende om i luften

Pt. sidder han og familien klar i afgangshallen. De har siden torsdag fået at vide, at de ville kunne komme afsted her til formiddag og deres bagage er tjekket ind. Det er dog ikke ensbetydende med, at de er sikret at komme hjem i dag.

LÆS OGSÅ: 350 passagerer sidder fast i Nordgrønland

I mandags, den 26. juni, havde de nemlig været få 100 meter fra at lande i deres hjemby. Men på grund af tekniske problemer på flyet, fik passagerne at vide, at de ikke kunne lande på en grusbane. Derfor måtte flyet vende om, selvom det allerede befandt sig over Qaanaaq og vende tilbage til Ilulissat.

- Det var den, der var mest hård ved os, for der var vi indstillede på, at nu skulle vi hjem. Der havde vi jo allerede været forsinket i fem dage. Så at vi lige skulle vende om der, så tæt på mål, den var virkelig hård, fortæller Morten Jepsen og fortsætter:

- Og man kan sige, at når det er vejrmæssige problemer, jamen så ligger det jo ligesom uden for ens magt. Men når der er tale om tekniske problemer, som der var i mandags, så er det bare ekstra bittert.

Går udover forretningen

Med en sommerferie. der pludselig bliver forlænget med ti dage, er det noget, der kan mærkes på Morten Jepsens selvstændige VVS-virksomhed.

- Det er klart, at det kommer da til at gå udover mig forretning, det er jo rene udgifter at sidde her og vente, siger Morten Jeppesen, der betegner situationen i Ilulissat som kaotisk.

- Det har været dybt kaotisk, det er der da ingen tvivl om. Vi har hørt om rigtig mange mennesker, der ikke har kunne få nogle steder at overnatte, fordi alle stederne heroppe er bookede i forvejen. Så det er en vild situation, siger Morten Jepsen.

LÆS OGSÅ: Kaos i Ilulissat

Powered by Labrador CMS