Jul 2017

Stort julemarked i Narsaq

Traditionen tro blev der holdt julemarked i Narsap Timersortarfia, idrætshallen, hvor byens indbyggere, forretninger og virksomheder kunne sætte deres varer til salg

Narsami juullimut niuffatsitsisoqarmat niisimaaq meeqqanit nuannarineqarluarpoq.

Lørdag eftermiddag slog idrætshallen dørene op til årets julemarked, som i år var arrangeret af ungdomsklubben Qaqqavaarsuk.

Husflid

Ud over at byens husflidskunstnere kunne sætte deres produkter til salg, var flere af byens butikker også til stede. Også slagteriet Neqi var der, og det solgte forarbejdet lammekød til yderst fornuftige julepriser.

Børn fra ungdomsklubben sang julesange, og Benjamin Kielsen, samt Amôraq & Martin Egede spillede julemusik.

Der blev solgt lodsedler, så folk kunne vinde materielle præmier, som velvilligt var stillet til rådighed af byens butikker. Og der var også en tegnekonkurrence for børnene.

Og til sidst blev der danset om juletræet.

Ny julemand

Byens mangeårige julemand, Pavia Egede, var gået bort i årets løb. Derfor var der blevet hidkaldt en ny af slagsen med navnet "Santa Isak" Josefsen, som hurtigt blev populær hos børnene.

Da julemarkedet blev besøgt af rigtigt mange mennesker i år, kunne de fleste husflidsproducenter bagefter melde om et meget fint salg. Og hos Neqi blev der næsten udsolgt, selv om der blev kørt ekstra varer fra fabrikken.

Powered by Labrador CMS