GM U16
Stort galleri: Se hvem der vandt U16-GM i håndbold
Opdateret med resultater: Igen dominerede Nuuk-holdene i turneringen
GSS har endnu engang bevist, at klubben stiller med stærke hold ved GM.
Ved U16-mesterskabet, der blev afviklet i Nuuk, vandt holdet således guld i drengenes turnering efter at have slået Nagdlúnguaq fra Ilulissat i finalen.
GSS vandt over Nagdlúnguaq med 32 - 27 efter at have ført med 15 - 10 ved pausen. Her blev det Sebastian Kristiansen fra GSS, som blev holdets bedste spiller. Og hos Nagdlúnguaq blev Rene Abelsen Petersen N-48's bedste.
S-68 vandt bronze
Bronzepokalen gik til S-68 fra Sisimiut efter en sejr over Norsaq HC fra Aasiaat.
Kampen blev spændende, da Norsaq HC lidt efter lidt indhentede S-68's fire målsføring ved pausen 16-12. Kampen endte dog med en sejr til S-68 på 27-24. Hos S-68 var det Nikke Petersen, som blev holdets bedste spiller. Og hos Norsaq HC blev Chris Olsen bedste spiller.
Se billeder: U-16 finalerne i gang i håndbold
NÛK vandt guld
I pigernes turnering kunne NÛK tage guldpokalen med hjem efter at have slået Sermeq fra Paamiut i finalen.
I pigernes finale var der ingen slinger i valsen fra hovedstadsklubben NÛK. Dog fulgte Sermeq rigtig godt med det meste af første halvleg, hvor NÛK førte med 12 - 8.
Efter pausen øgede NÛK dog forspringet og vandt dermed guld med cifrene 32 - 16. Mia Dreschel blev NÛK´s bedste spiller, og hos Sermeq blev Pakkutaq Olsen Petersen deres bedste i finalen.
GSS vandt bronze
GSS vandt bronze i turneringen efter at have slået Nagdlúnguaq overlegent med 25 - 10. Nuuk-holdet førte 9 - 6 ved pausen.
GSS's bedste spiller i denne kamp blev Kiki Godtfredsen, og hos Nagdlúnguaq blev Annica Jensen holdets spiller.
Årets hold, drenge
- Målmand: Rene Abelsen, Nagdlúnguaq
- Venstre back: Aaris Evaldsen, GSS
- Playmaker: Marco Geisler, GSS
- Højre back: Rene Eriksen Petersen, Norsaq HC
- Venstre fløj: Karl Kristian Rosing-Zethzen, S-68
- Højre fløj: Sebastian Kristiansen, GSS
- Streg: Nukannguaq Heilmann Høegh, S-68
Årets hold, piger
- Målmand: Annica Jensen, Nagdlúnguaq
- Venstre back: Ivalu Bjerge, NÛK
- Playmaker: Nivi Jensen, Sermeq
- Højre back: Nukaaka Lyberth, NÛK
- Venstre fløj: Aviaq Jeremiassen-Jacobsen, Sermeq
- Højre fløj: Elise Rosing, NÛK
- Streg: Sandra Rothberg, NÛK
Årets Fighter, drenge:
David Pilutaq Sandgreen, Nagdlúnguaq
Årets Tekniker, drenge:
Nikki Petersen, S-68
Årets Forsvarsspiller, drenge:
Inuuteq Heilmann, S.68
Årets Fighter, piger:
Nivi J. Petersen, GSS
Årets Tekniker, piger:
Ivalu Bjerge, NÛK
Årets Forsvarspiller, piger:
Sandra Rothberg, NÛK
Topscorerne
Hos pigerne blev der scoret 343 mål i alt, hvoraf Nivi Jensen fra Sermeq HK blev topscorer med 39 mål.
Hos drengene blev der scoret 348 mål. Her blev Chris Olsen fra Norsaq HC topscorer med 28 mål
24/4 klokken 13.15 Artiklen er opdateret med resultater
Se fotos fra turneringen under denne artikel samt resultater i højre spalte