Stort fremstød over for eventyr-rejsende

Den hidtil største grønlandske delegation deltager i verdens største rejsemesse for adventure-turisme

Hele 14 firmaer, der sælger Grønland som turistmål deltager i Travel World Summit fra 16. til 19. september.

Det er det hidtil største antal firmaer, som i år er med ved den største rejsemesse- og konference for adventure-købere og -sælgere.

De 14 firmaer

  • Visit Greenland
  • Air Greenland
  • Two Ravens
  • Arctic Incoming/Hotel Sisimiut
  • Destination Arctic Circle
  • Greenland Fjord Tours
  • Greenland Travel
  • Sila Greenland
  • Tasermiut Camp
  • Colorful Nuuk
  • Visit South Greenland
  • Albatros Travel Greenland og Cruise.

Adventure-turismen er den turisme, der er den hurtigst voksende turismeform i verden og som Visit Greenland satser på at tiltrække mere af til Grønland. Adventure-rejsende er karakteriseret ved at rejse for at opleve fysisk aktivitet i forskellige grader og det er rejsende der tager hensyn til kultur og passer på naturen.

Også økonomisk giver det god mening at satse på de adventure-rejsende.

De lægger op til 60% af den total omsætning lokalt og det er derfor også den turismeform, der skaber mest værdi for Grønland.

Visit Greenland og Air Greenland har til messen lavet et samarbejde, der gør de deltagende virksomheder mere synlige ved at etablere en fælles Greenland lounge, hvor agenter og presse kan kontakte de deltagende turismeoperatører og regionernes kontaktpersoner. Herudover deltager alle turismeoperatører med deres egne netværksborde på Marketplace.

Powered by Labrador CMS