Stort forskningsprojekt i Qaanaaq

Naturinstituttet med i banebrydende forskningsprojekt om at styrke bæredygtig energianvendelse i Qaanaaq

Den prestigefulde National Science Foundation har netop valgt at støtte et projekt i Qaanaaq med hvad der svarer til 17,6 millioner kroner over en periode på fire år.

Det skriver Naturinstituttet i en pressemeddelelse.

Her skal forskere fra Naturinstituttet og Dartmouth-forskere følge Qaanaaq-indbyggernes overgang til mere vedvarende energi og en bæredygtig fremtid.

Teknologiske løsninger

- Qaanaaq er et sted, der i højere grad end resten af landet ser virkningerne af klimakrisen, da samfundet er meget afhængig af fangst og ændringer i havisen. Samtidig er der i byen et ønske om at mindske sin store afhængighed af diesel og fossile brændstoffer, meddeles det.

Et produkt af samarbejdet skal være bæredygtige teknologiske løsninger, der også vil komme til gavn andre steder i verden end i Qaanaaq.

Millionstøtten er en del af National Science Foundations "10 Big Ideas", som arbejder efter den præmis, at biologiske, fysiske, kemiske og sociale ændringer i Arktis grundlæggende vil ændre klima, vejr og økosystemer globalt, og det vil få en stor indvirkning på verdens økonomi og sikkerhed.

Se video om projektet her:

Powered by Labrador CMS