Stort fald i antallet af hotelovernatninger
Antallet af overnattende gæster på et grønlandske hotel faldt i 2. kvartal med 10,8 procent i forhold til året før. Værst ramt er Kommune Kujalleq.
Samtidig med at der var færre gæster, der tog ophold på et hotel, så blev antallet af overnatninger reduceret med 4,3 procent i 2. kvartal i år set i forhold til samme periode sidste år.
Det fremgår af en statistik, som Grønlands Statistik netop har offentliggjort.
De fleste er grønlændere
Langt de fleste overnattende gæster er grønlændere, og her har man registreret et fald på 7,3 procent, mens tilbagegangen for udenlandske gæster (heri er indregnet danskere, red.) er faldet med hele 16,3 procent.
Den populære turistdestination Ilulissat blev ramt af en nedgang på 19,11 procent i løbet af 2. kvartal. Det er således kun hovedstadskommunen, der i øst og vest kan vise fremgange i forhold til 2017 på henholdsvis 17,99 procent og 4,24 procent.
Kommune Kujalleq hårdt ramt
Værst ramt blev Kommune Kujalleq imidlertid, da de havde en tilbage på antallet af gæster på 30 procent.
Det positive i statistikken er, at hotelopholdene er steget fra 2,5 dage til 2,6 dage.
Det fremgår også, at specielt tyskerne, men også italienere, franskemænd, amerikanere og nordmænd har øget antallet af overnatninger i omtalte periode.
Forklaring må vente
Visit Greenland har endnu ikke nogen forklaring på tilbagegangene, da de først skal have analyseret tallene fra Grønlands Statistik.