Gå til hovedindhold

Stort dataprojekt kan forandre Grønland

Det kan lyde nørdet og kedeligt, men ikke desto mindre kan et nyt ambitiøst dataprojekt forandre hverdagen for det grønlandske samfund. Det er visionen for de tanker, som Digitaliseringsstyrelsen i disse dage præsenterer for knap 90 beslutningstagere og it-eksperter fra ind- og udland.

En fællesoffentlig platform for dataudveksling er i sin spæde start og kan være med til at forandre arbejdet i det offentlige og private erhvervsliv og gøre hverdagen noget lettere for borgerne.

Det er Digitaliseringsstyrelsen som bød eksperterne til dans med indtil flere indlæg fra Færøerne og Estland, hvor man allerede har formået at skabe en platform, der har skabt stor værdi.

Inspiration

Det grønlandske dataprojekt, døbt Pitu, er inspireret af løsninger især i Estland og Færøerne.

- Det handler om at knytte samfundet langt bedre sammen, hvor alle stiller data til rådighed for hinanden, forklarede styrelseschef John Siegstad fra Digitaliseringsstyrelsen. Der er således ikke tale om at lave et isoleret, megadyrt it-projekt, men at få de decentrale myndigheder og erhvervsliv til at spille efter samme it-melodi.

Oplagte fordele

De oplagte fordele vil blandt andet være, at man kan reducere det administrative apparat, fordi data hele tiden er opdateret og tilgængelig. Der er tale om et decentralt ejerskab til data, som man vælger at dele på en platform, som kommer alle til glæde. Det øger kvaliteten af data og er medvirkende til langt bedre opdaterede oplysninger, når der eksempelvis skal træffes politiske beslutninger.

For borgerne er det vigtigt, at der kommer flere selvbetjeningsløsninger, så man ikke skal spilde tid på at kommunikere via mail, telefon eller fysisk tilstedeværelse hos myndighederne.

En standardiseret udveksling af data vil desuden give store besparelser for samfundet og behovet for udvikling minimeres.

Estlands ambassdør i Danmark, Märt Volmer, forklarede i sit indlæg, hvilken betydning det havde haft for det baltiske land med 1,3 millioner indbyggere, at man for 20 år siden gik i gang med et fælles dataprojekt, som de kalder X-Road.

Data vigtigere end olie

- Financial Times beskrev det sidste år på følgende måde. Nu er det ikke olien, der er Estlands største værdi, men data, fortalte ambassadøren.

Som eksempel forklarede han, hvordan borgerne var udstyret med et ID-kort, hvor en chip hele tiden holdt vigtige personoplysninger opdateret.

- Vi behøver således ikke at have et kørekort, når vi kører bil, fortalte ambassadøren som eksempel. Elektroniske valg havde de gennemført adskillige gange, og de var i stand til at udveksle data med andre lande.

Elektroniske borgere

- Alle kan blive elektronisk borger i Estland, selv om man ikke fysisk er til stede. Det giver spændende muligheder for start-up-virksomheder, som vælger vort land, fordi centrale data er tilgængelige og man kan kommunikere med myndighederne via den fælles portal, forklarede ambassadøren, der indrømmede, at regeringen ikke aner, hvad det vil ende med, når man får flere og flere elektroniske borgere tilknyttet.

Styrelseschefen John Siegstad afsluttede de indledende bemærkninger med en vigtig pointe til tilhørerne.

Det er jer, der skal forandre

- Pitu kan ikke forandre Grønland. Det er jer, der skal tænke på hvilke data I ligger inde med, og som kan berige projektet og dermed forandre Grønland, fastslog styrelseschefen og illustrerede dermed, at den decentrale struktur er en altafgørende grundsten i projektet, der står over for mange udfordringer – ikke mindst det sikkerhedsmæssige aspekt, så hackere ikke lægger Grønland ned.

Konferencen holdes i Nuuk på Hotel Hans Egede og slutter onsdag.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER