Droner er blevet mere robuste, billigere og det måleudstyr og de kameraer, de skal bære på, er også blevet mindre. 

Derfor har droner en overraskende stor rolle i rapporten, der er et led i regeringens arktiske strategi og har været to år undervejs, skriver Politiken.

Den gennemgår, hvordan Danmark ved hjælp af satellitter og droner for første gang kan få et godt overblik over, hvad der sker i Nordatlanten, fra Færøerne til Grønland og havet omkring Nordpolen, hvor Danmark kræver ejerskab til havbunden.

Overvågning i Arktis
Især satellitter har forsvaret og erhvervslivet savnet i årevis. Danmark er det eneste af de fem lande ved Det Nordlige Ishav, der ikke har et satellitprogram. De andre fire lande – USA, Canada, Rusland og Norge – har alle nationale programmer, mens Danmark har tøvet over for de milliardinvesteringer, der skal til.

Men lurepasseriet kan måske vise sig at være en fordel, for i mellemtiden er droneteknologien udviklet og kan supplere satellitterne. I rapporten fra DTU Space nævnes en række potentielle muligheder for droner: at overvåge oliespild og istykkelse, advare færøske fiskefarme om algeplage eller hjælpe forskere med at optælle isbjørne eller hvaler.

Det er opgaver, som satellitter har svært ved at løse fra flere hundred kilometers højde, men som kan klares af små droner i jordhøjde eller store droner 15-20 kilometer over jordoverfladen.

Disse højtflyvende ’superdroner’ er ikke billige – prisen løber fra tocifrede millionbeløb til over 1 milliard kroner.

Billigere løsning
Også mulighederne for de helt små droner er store, påpeger rapportens hovedforfatter, seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen. For eksempel kan de agere postbud og sende en blodprøve fra en bygd i Østgrønland til hospitalet i Vestgrønland i stedet for at sende en læge ud med helikopter eller fly.

- Eller hvis du skal eftersøge en savnet person, men ikke tør sende en helikopter ud, fordi det er tåget. Her er det bedre at risikere en drone, siger han til Politiken.

Kurt H. Kjær, professor ved Statens Naturhistoriske Museum, påpeger, at forskerne nu bruger droner til for eksempel at undersøge isens afsmeltning.

- For 3-4 år siden var det på forsøgsstadiet, og vi troede ikke på, at de kunne holde. I dag er der næsten ikke nogen klimaforskere, der tager til Grønland uden en drone, siger han til Politiken.

Arktisk forskningsstrategi
Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V), hvis ministerium har bestilt rapporten, vil nu studere indholdet, før hun anbefaler, hvad Danmark vil satse nødvendige milliarder på.

- Arktis rummer både nye muligheder og nye udfordringer som for eksempel klimaforandringerne. Jeg glæder mig over, at vi med rapporten fra DTU Space har fået et godt input til vores arbejde, siger hun til Politiken og varsler, at hun senere i år vil fremlægge en arktisk forskningsstrategi.