Gå til hovedindhold

Stormagternes interesse øger behovet for at stå sammen i riget

Stormagternes pres øger behovet for hyppigere møder mellem regeringslederne. Det siger lagmand Bárður Nielsen, Sambandspartiet. Parterne i rigsfællesskabet må stå tættere sammen.

Det er ikke normalt, at statsministeren, lagmanden på Færøerne og landsstyreformanden i Grønland mødes i januar: I de senere år har de kun mødtes til et rigsmøde en gang om året.

Det bliver der ændret på nu. De tre regeringsledere mødtes 7. januar, og de skal mødes igen i april og til et rigsmøde i juni.

Den færøske lagmand, Bárður Nielsen, siger, at de har aftalt at mødes efter behov.
 
Årsagen til den hyppigere mødefrekvens er stormagternes interesse for Arktis.
 
- Derfor synes vi, at der er behov for at mødes oftere og orientere hinanden om hvad der foregår, siger Bárður Nielsen.
 
- Det er det, som fremtiden har at byde. Vi må tage det alvorligt, at der er så stort fokus på vores område fra stormagterne, at det kræver, at vi i rigsfællesskabet står endnu tættere sammen og er mere med i, hvad
der sker i alle tre lande, uddyber lagmanden.

Sikre kommunikationskanaler

Lagmanden siger, at mange misforståelser kan ryddes af vejen ved at mødes oftere. Det at flere lande opruster omkring og i Arktis gør også behovet større.
 
- Den øgede militære aktivitet gør, at vi må se anderledes på tingene og måske gøre ting, som vi ikke ellers havde haft behov for at gøre, siger Bárður Nielsen.
 
På Færøerne har man, som så mange andre steder, indrettet sig efter, at den kolde krig var færdig og Nordatlanten ikke var så vigtig længere. En radarstation blev taget ned på Færøerne, og nu er der
overvejelser om den skal sættes op igen.
 
Noget som sikre kommunikationslinjer er heller ikke noget, som har fyldt specielt meget siden den kolde krigs afslutning. Nu fylder det lige pludselig meget i den offentlige debat. Der er sager, som der er behov at diskutere med den danske regering, som andre ikke skal have indsigt i. Derfor har det færøske landsstyre gået i gang med at etablere et sikkert kommunikationsrum på Færøerne i løbet af foråret.
 
- Det har stor betydning, at vi har sikre og godkendte kanaler at kommunikere igennem. I den forbindelse har der været tale om at lave et sikkerhedsrum på Færøerne og et i Grønland. Så kan vi orientere om betydningsfulde forhold uden at skulle mødes ansigt til ansigt.

Undskylder for Huawei sagen

På mødet blev der diskuteret udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik. En sag som fyldte meget før jul, var sagen om Huawei på Færøerne.
 
Ved en tilfældighed kom oplysninger frem om, at den kinesiske ambassadør i Danmark angiveligt skulle have lagt pres på Færøerne. Ambassadøren skulle have sagt på et møde med lagmanden, at hvis et teleselskab på Færøerne ikke lavede en aftale med Huawei om 5G net, så ville Færøerne ikke få en frihandelsaftale med Kina. Det kom også kom frem, at den danske regering har været skeptisk om en aftale
med Huawei.
 
Landsstyret fik nedlagt en fogedforbud mod Færøernes public-service station Kringvarp Føroya om bringe nyheden med argumentationen, at lande må kunne tale fortroligt sammen.
 
Sagen om Huawei var ikke på dagsordenen på mødet i tirsdag, men lagmanden havde behov for at bringe den op.
 
- Jeg nævnte, at jeg var ked af situationen, som vi var kommet i og som vi havde sat riget i også i den forbindelse. Det blev taget godt imod, tror jeg, og det blev ikke gjort mere ud af det, at det kan ske for
enhver at oplysninger bliver lækket, som ikke skal ud til offentligheden. Det var det, som skete, og det skal ikke ske igen, siger Bárður Nielsen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER