Arnanut

Storesøstre ved alt

Vidste du, at der er en grund til at storesøster synes, at lillesøster er forkælet? Og at en pige i søskendeflokken gør hele familien bedre til at tale om følelser. Det nye nummer af Arnanut sætter fokus på søstre.

Natuk Lund Olsen og Manumina Lund Jensen
De to søstre Manumina Lund Jensen og Natuk Lund Olsen er blandt de søstre, som fortæller om deres forhold til hinanden.

Arnanut har talt med 3 søster-par og har stillet dem de samme spørgsmål. Interviewene giver et interessant indblik i forskellen på storesøster og lillesøster:

Spørgsmål: Det ved min søster ikke om mig…

Storesøster Pipaluk Thomsen: At jeg faktisk er en meget følsom dame under den hårde skal.

Lillesøster Effie Thomsen: At jeg faktisk er en hård dame bag ved det kærlige, omsorgsfulde mig.

Spørgsmål: Hvordan er din søsters rolle i familien?

Storesøster Manumina Lund Jensen: Som små havde jeg som storesøster lidt ansvaret for hende, selvom det ikke var noget jeg blev påduttet. Jeg passede hende næsten aldrig, men jeg kan huske, at jeg alligevel som storesøster følte et ansvar for min søster.

Lillesøster Natuk Lund Olsen: Min søster er storesøster med stort S. Hun har altid beskyttet mig rigtig meget. Så når hun mener, nogen gør mig uret, får de det at vide…også den dag i dag.

Spørgsmål: Mit værste minde med min søster er…

Tvillingesøster Stella Davidsen Olsen: Jeg kan ikke lige tænke på et dårligt minde sammen med hende.

Tvillingesøster Francisca Davidsen Olsen: En slædetur, der endte med et blåt øje til mig.

Læs de fulde interviews i det nye nummer af Arnanut, hvor du også kan teste om du selv er en typisk storesøster, mellemstebarn eller lillesøster.

Powered by Labrador CMS