Store udfordringer for nye sælskindsindhandlingsanlæg
Great Greenland har et godt samarbejde med kommunerne, når der skal åbne nye sælskindsindhandlingsanlæg i byer og bygder, vurderer selskabets direktør. Men kommunernes service af aktører, som vil åbne nye anlæg er langsommelig og uacceptabel, mener flere fisker- og fangerforeninger.

Der er sammenlagt 34 sælskindsindhandlingsanlæg fordelt i tretten byer og 21 bygder i Grønland.
Og ifølge servicekontrakten for 2023 mellem Great Greenland A/S og Departementet for Fiskeri og Fangst i selvstyret, har selskabet mulighed for at øge antallet af indhandlingsanlæg i byer og bygder til 47 anlæg. Men såfremt der stadig er store udfordringer med at finde egnede lokaler, der kan bruges som indhandlingsanlæg i byer og bygder, håber Great Greenland at der kan være omkring 40 anlæg inden årets udgang i år.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Det er enkeltpersoner og de lokale fisker og fangerforeninger, som i samarbejde med Great Greenland driver indhandlingsanlæggene for sælskind, og det er Great Greenland, der i samarbejde med kommunerne, der undersøger etableringsmulighederne af nye anlæg i byer og bygder.
Selvom Great Greenlands direktør Preben Møller mener, at selskabet har et godt samarbejde med kommunerne, er kommunernes service af aktører, som vil åbne nye anlæg både langsommelig og uacceptabel, mener flere fisker- og fangerforeningen i Qeqertarsuaq.
Kommunen bør tilvejebringe etablering af anlæg i langt bedre grad end hidtil, mener de lokale fiskere og fangere i Niaqornaarsuk, som ønsker at genetablere sælskindsindhandlingsanlægget.
Læs hele historien i denne uges Sermitsiaq. Få adgang her: