Store dele af isen i Godthåbsfjorden er smeltet
Nye satellitbilleder viser, at flere milliarder ton vand strømmer ud ud i havet på grund af de seneste ugers varmebølge.

Billedet her som er taget af Copernicus Sentinel-satelliten den 22. juli viser, at store dele af isen i Godthåbsfjorden - Nuup Kangerlua - er smeltet, skriver dr.dk.
- De seneste uger har en varmebølge påvirket klimaet i Grønland, og vedvarende høje temperaturer har ført til store afsmeltninger, fremgår det.
Ifølge AFP betyder afsmeltningen, at omkring seks milliarder ton vand strømmede ud i havet hver dag i dagene mellem den 15. og den 17. juli.