Stor udskiftning i Avalak
Avalak, de grønlandske studerendes organisation i Danmark med cirka 570 grønlandske studerende i København, Aarhus, Aalborg og Odense, har fået en ny formand og bestyrelse
Der var udskiftning af alle bestyrelsesmedlemmer, da den grønlandske forening Avalak havde ordinær generalforsamling i Aarhus lørdag.
Det skete helt frivilligt, fordi medlemmerne i den gamle besytelse er i gang med afslutning og tidskrævende uddannelse. Og på trods flere opfordringer ønskede de ikke genvalg, men melder også fordele ved at få nye kræfter ind i bestyrelsen.
Generalforsamlingen foregik lige efter bogen og i god stemning. I den nye bestyrelse kom som formand Hans Peder Kirkegaard. Han stiler mod en bachelorgrad i erhvervsøkonomi på international niveau, kasserer blev Angutimmarik Josefsen, der læser naturvidenskab og matematik. Som forhandler blev Maliina Boassen valgt. Hun læser samfundsvidenskab og udvikling på international niveau, og som informationskoordinator blev Aqqalu Josefsen valgt. Han læser til elektronik og it-ingeniør.
De skal så herefter varetage Avalaks funktioner i det kommende år, og med den bredde og mangfoldighed af viden i den nye bestyrelse, kan det vel ikke gå helt galt.
Som de primære opgaver for den nye bestyrelse melder den nye formand Hans Peder Kirkegaard er at forberede de grønlandske studerendes overgang til den danske uddannelsesstøtte (SU) ved årsskiftet 2012/2013 og at fastholde medlemsskaren hos Avalak.
Det blev meddelt, at Avalak bliver medlem af ungdomsorganisationen i Grønland, Sorlak når al formalia er i orden, og at Avalak også er ved at etablerede en Avalak International, så også grønlandske studerende uden for rigsfællesskabet kan komme med, ligesom Avalak vil have designet en ny hjemmeside i den nærmeste fremtid.