håndbold

Stor spilleropbakning ved håndboldkvindernes landsholdssamling

For første gang i mange år er der stort set fuld deltagelse, når landstræner Jakob Andreasen samler kvindelandsholdet i håndbold i Nuuk fra 5. til 8. februar

Nu starter forberedelserne til de Pan Amerikanske Mesterskaber for landstræner, Jakob Andreasen

Forud for de Pan Amerikanske Mesterskaber har landstræneren for kvindelandsholdet i håndbold, Jakob Andreasen, indkaldt de bedste spillere fra den hjemlige og den danske liga til landsholdssamling.

Samlingen bliver afholdt i Nuuk i dagene fra den 5. til den 8. februar, og for første gang i mange år er der stort set fuld deltagelse til samlingen, fremgår det af en pressemeddelelse fra Grønlands Håndboldforbund.

- Med denne udtagelse ønsker trænerteamet at udsende et vigtigt signal til alle spillere om, at træning og udtagelse hænger sammen, skriver forbundet i meddelelsen og fortsætter:

- De skærpede krav fra Elite Sport Greenland, som håndboldforbundet støtter, viser, at det at være elitesportsmand i dag kræver synlige resultater, og de krav bør opfyldes for at kalde sig landsholdsspiller.

Må se bort fra tre spillere
Landstræneren har desværre fået afbud fra den erfarne spiller Linda Madsen fra SAK og stortalentet Ivâna Meincke. Dertil skal landstræneren se bort fra Stina Nielsen, der har stoppet håndboldkarrieren på grund af en langtidsskade, fremgår det af pressemeddelelsen.

Følgende spillere er udtaget til den forestående landsholdssamling:

Mia Egede Rasmussen, Lyngby HK
Kathrine Mikkelsen, Silkeborg-Voel
Hanna Millek, Ringsted
Karen Lund Fleischer, NÜK
Panu P. Grønvold, GSS
Najaaja Anja Lyberth, GSS
Arnaq Jensen, SAK
Christina Lange, NUK
Aviaaja Heilmann, GSS
Lykke Frank Hansen, GSS
Rina Møller Lorentzen, Hadsten
Anja Heilmann, SAK
Sofie Lyberth, SAK
Arnannguaq Steenholdt, GSS
Nivi Berthelsen, GSS
Andrea Andreassen, GSS
Maliina Chemnitz, NUK
Laila Berthelsen, Kâgssagssuk

Powered by Labrador CMS