Stor SAR-øvelse ud for Nuuk

De seneste dage har politiet, Arktisk Kommando og brandvæsenet afholdt øvelse ud for Nuuk. Øvelser fortsætter

Tirsdag gik SAR-øvelsen ud på at hejse nødstedte personer op i en helikopter, og s SAR-helikopter var i aktion. Air Greenland

En brændende båd og nødstedte personer i det iskolde vand er nogle af de scenarier, som har udfordret Grønlands Politi, Arktisk Kommando og det lokale brandvæsen i farvandet ud for Nuuk de seneste dage.

Alt sammen har det været en del af en stor øvelse, der blandt andet har betydet flere flyvninger fra myndighedernes side ved hovedstaden. Og øvelsen fortsætter torsdag, fortæller vagtchef ved Grønlands Politi Bent Johnsen til Sermitsiaq.AG.

- Vi simulerer nogle situationer til havs, og så ser vi på, hvordan vores samarbejde foregår, siger Bent Johnsen om øvelsen.

Er forløbet tilfredsstillende

Onsdag handlede øvelsen om at komme personer ombord på en brændende båd til undsætning, og tirsdag gik det ud på at hejse nødstedte personer op i en helikopter - både direkte fra vandet men også fra en sejlende og stillestående båd.

Hvad, øvelsen kommer til at gå ud på torsdag, er indtil videre uvist for deltagerne, fortæller Bent Johnsen torsdag morgen.

De øvrige dage er øvelserne forløbet med et tilfredsstillende resultat, siger vagtchefen.

Powered by Labrador CMS