Stor opbakning til efterskole

De kommende elever behøver ikke selv finde kontaktfamilier.

Ombygningen af efterskolen er godt i gang./Efterskolep nutarterneqarnera aallartilluareerpoq.

Bestyrelsen på Villads Villadsenip Efterskolia i Qasigiannguit arrangerede for nylig holdt borgermøde i Qasigiannguit.

- Mødet havde til formål at informere om den kommende efterskole i byen og udvikle den positive dialog med indbyggerne. Der var mulighed for at stille spørgsmål til forstanderparret og til bestyrelsen, skriver forstander Rasmus Andersen.

Han fortæøller at informationsmødet var velbesøgt og at mange valgte at melde sig ind i skolekredsen. Også en del, der ønsker at være kontaktfamilie for en efterskoleelev, henvendte sig.

- De kommende elever på efterskolen behøver ikke selv at finde en kontaktfamilie i Qasigiannguit. De tilmeldte elever vil blive sat i forbindelse med en kontaktfamilie i byen, hvis de ønsker det. Det er virkelig flot med den opbakning skolen har lokalt. Det giver os rigtig gode muligheder for at komme godt fra start og for at undgå det store frafald, som vi har set andre steder, siger Rasmus Andersen.

Bestyrelsen for efterskolen består af Nuka Kleemand (formand), Inuaraq Petersen, Ann Andreasen, Karl Samuelsen og Jess Svane.

Powered by Labrador CMS