Stor militærøvelse til søs

Grønlands Kommando gennemfører øvelse for at udvikle samarbejde med USA og Canada.

Inspektionsfartøjet

»Northern deployment« hedder øvelsen, der vil foregå i området omkring Pituffik fra den 25. august til den 5. september. Formålet er at øve samarbejdet mellem danske, amerikanske og canadiske myndigheder i det arktiske område.

Øvelsen kommer til at omfatte samarbejdsøvelser med de amerikanske styrker på Thule Airbase, hvor der blandt andet skal øves evakuering fra havareret krydstogtskib. Desuden skal der trænes samarbejde med den canadiske isbryder »Henry Larsen.«

I øvelsen vil inspektionsskibet »Hvidbjørnen«, inspektionsfartøjet «Ejnar Mikkelsen« samt et Challenger fly fra det danske luftvåben deltage.

Powered by Labrador CMS