Stor mangel på krisecentre
Under dagens dialogmøde i Nuuk om voldsramte familier kom det frem, at flere kommuner mangler krisecentre i forskellige byer.
Kattunneq, der er er et projekt om voldsramte kvinder afholdte et dialogmøde onsdag den 6. marts. Under dialogmødet fik landets fem kommuner mulighed for at fremlægge om de udfordringer de møder i arbejdet med voldsramte familier.
Og det kniber mange steder med, at yde den rette hjælp.
Qeqqata Kommunia mangler nemlig krisecentre i to af kommunens byer. Og Avannaata Kommunia har kun et krisecenter, placeret i Ilulissat. De øvrige tre byer, Qaanaaq, Upernavik og Uummannaq har intet krisecenter.
For ikke at tale om manglende faglige personale, det være sig psykologer, psykoterapeuter, socialrådgivere og andet sundhedsfaglig personale i samtlige krisecentre i landet.
Stort problem
Ud af 17 byer har 7 byer et lokalt krisecenter, hvor både politiet, sundhedsvæsenet og kvinderne selv kan henvende sig, hvis de oplever vold i hjemmet. Udover de lokalt forankrede krisecenter har Grønland et landsdækkende behandlings- og krisecenter for voldsramte kvinder og børn, Illernit, der er placeret i Qeqertarsuaq. Den benyttes dog ikke af borgere i Qeqertarsuaq.
En af oplægstalerne, direktør i forvaltning for familieområdet i Avannaata Kommunia, Ane Louise Løvstrøm mener, at kommunen har brug for flere krisecentre.
- Det er et stort problem, da de kvinder, der oplever vold i hjemmet ikke har et sted at komme hen, når volden rammer, sagde Ane Louise Løvstrøm under sit oplæg.
Kommunen oplyser, at de har søgt om en bevilling til Selvstyret og håber på bevillingen bliver godkendt, oplyste Ane Louise Løvstrøm under oplægget.
Det seneste tal viser, at 62 procent af alle kvinder i landet har oplevet vold udøvet af enten deres kæreste eller mand mindst en gang under forholdet.
27 procent af unge mellem 15-18 år har enten set eller oplevet af deres far slår mor.
Kommunalt ansvar
Naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Abelsen (S) mener dog, at krisecentre er og skal være kommunens eget ansvar.
Hvis kommunerne ønsker flere krisecentre skal de selv oprette dem.
- Kommunalbestyrelserne i kommunerne bør selv prioritere indsatserne. Landet har ikke råd til at vi alle skal have krisecentre og familiecentre, siger Martha Abelsen til Sermitsiaq.AG.
I stedet mener Martha Abelsen at kommunerne og Selvstyret skal fokusere på at styrke de eksisterende ressourcer for at komme volden til livs.
- Alle byer har allerede et familiecenter tilknyttet. Vi bør begynde at planlægge fremadrettet, og finde ud af hvordan vi bruger de kræfter vi allerede har i de byer, der er behov for, siger Martha Abelsen til Sermitsiaq.AG.