Gå til hovedindhold

Stor konference om bæredygtig udvikling

Naalakkersuisoq for udenringsanliggender, Suka K. Frederiksen og udenrigsminster Anders Samuelsen er værter ved en stor konference om bæredygtig økonomisk udvikling i Arktis

På en højt profileret konference i København drøftes FNs verdensmål for en bæredygtig udvikling. 

Flere hundrede tilhørere overværede kronprins Frederik, der åbnede konferencen. Hans velkendte store kærlighed til Grønland blev endnu engang tydelig i hans tale, hvor han kom ind på den mægtige grønlandske natur.

- Den lokale befolkning har mestret denne natur i århundreder og årtusinder. Jeg har den dybeste respekt for den grønlandske befolkning, sagde han.

Udenrigsminister Anders Samuelsen understregede betydningen af forene miljøbeskyttelse og vækst til gavn for befolkningen.

- Regeringen ønsker at sætte fokus på at tiltrække flere investeringer til Arktis, herunder til Grønland, således at befolkningerne på en bæredygtig måde kan opleve økonomisk fremgang, sagde han.

Naalakkersuisoq Suka K. Frederiksen understregede betydningen af at inddrage lokalbefolkning.

- Vi er nødt til at involvere lokalsamfundene for at befolkningen får ejerskab til udviklingen, sagde hun.
 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER