Stor interesse for Grønland på international filmfestival

Igen i år deltager en grønlandske delegation i Europas største filmfestival, Berlinalen. Og deltagerne har særdeles travlt.

Aká Hansen ved Berlinalen

Det er efterhånden blevet en fast tradition, at en delegation fra det grønlandske filmmiljø deltager i den store filmfestival i Berlin. I år er otte repræsentanter med og de har temmelig travlt.

- Nu har jeg efterhånden været med i adskillige år, og jeg kan mærke at interessen for Grønland stiger år for år. Men denne gang er det særlig tydeligt, fortæller Aká Hansen, leder af Filmiliortarfik, filmværkstedet i Nuuk.

- Heldigvis ved folk også mere og mere om Grønland, også takket være Donald Trump, siger hun.

Også producer Nina Skydsbjerg Jacobsen mærker den store interesse.

- Jeg har tonsvis af møder, debatter og receptioner jeg skal til, fortæller hun.

Socialt samvær er der også blivet plads til for den grønlandske delegation

Det samme gælder for formanden for brancheforeningen film.gl, Klaus Georg Hansen, der har travlt med møder. Film.gl er ligeledes repræsenteret med en stand på filmfestivallen, hvor blandt andet kommende grønlandske film bliver markedsført.

- Det er vildt stor interesse for at lave noget sammen med os. Især også fra filmfolk fra andre oprindelige folk, fortæller Aká Hansen.

Filmiliortarfik er blevet del af det internationale netværk, Screen Talent Europe, som senere i dag vil holde en reception på de Nordiske Ambassader i Berlin. Her vil en række kortfilm fra unge filmtalenter blive vist. En af dem er Jens Christian Lyberth Lennert, der er tilknyttet Filmiliortarfik og viser filmen ‘Kukiiarneq’.

Instruktøren bag filmen 'Pilluarneq Ersigiunnaarpara, Lykken skræmmer mig ikke længere' Nivi Pedersen deltager i workshoppen Native Fellows.

Den fælles stand for oprindelige folks filmskabere
Powered by Labrador CMS