Stor interesse for bevægelsesfestival

Omkring 300 mennesker vurderes det var med, da Qilusa bevægelsesfestival blev skudt i gang søndag

Grønlands Idrætsforbunds nye festival, Qilusa bevægelsesfestival, er i gang.

Børn, voksne og ældre - lokale og udenlandske gæster - var repræsenteret, da Protektor for Idræt, Vivian Motzfeldt og generalsekretæren for Grønlands Idrætsforbund bød velkommen til åbningen.

Det skete på kulturhuset Katuaq i Nuuk søndag.

- Omkring 100 mennesker valgte at deltage i byvandringen fra Nuutoqaaq, hvor man med skridttæller talte sine skridt, mens man fik fortalt om Nuuks historie og endte turen i Katuaq til åbningseventet, skriver idrætsforbundet i en pressemeddelelse.

Efter åbningseventet kunne gæsterne blandt andet prøve golfbowling, salsation, bag jump i Nuuk Playground eller fortsatte festen i NC, hvor der var budt op til polka.

- Vi er så glade for den store tilslutning, der har været til åbningsarrangementet. Vi har lagt rigtig mange kræfter i at lave et spændende program med masser af nytænkende aktiviteter for alle aldersgrupper. Derfor var det en fornøjelse at opleve den gode stemning og så meget bevægelse i dag, siger Jonas Jensen, generalsekretær for GIF, i pressemeddelelsen.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS