Stor fiskerimesse i Ilulissat for første gang
Det store antal fiskere i Nordgrønland og den storehotelkapacitet i Ilulissat er baggrunden for at fiskerimessener flyttet fra Sisimiut til Ilulissat
Fiskerimessen i Grønland plejer at blive holdt i Sisimiut hvert andet år. Men i år er den flyttet til Ilulissat og afvikles fra den 11. til 13. oktober i Ilulissat Hallen og kulturhuset Sermermiut med et telt imellem.
Naalakkersuisoq for fiskeri Karl Tobiassen, S, er protektor for Polar Expo messen i Ilulissat. I præsidiet for messen sidder borgmester Palle Jerimiassen, Avannaata Kommunia, borgmester Thomas Kastrup Larsen, Aalborg Kommune og direktør i Aalborg Kongres og Kultur Center Nicolaj Holm.
- Hidtil har vi været i Sisimiut, hvor vi startede i 2006 og været i alt syv gange, så det er nu den ottende gang, vi har fiskerimesse i Grønland, siger salgschef og chef for Expo i Aalborg Kongres og Kultur Center Else Herfort, der står for fiskerimesserne.
Bedre plads til udstillere og gæster
Polar Expo Fishing and Hunting er det grønlandske svar på DanFish i Aalborg, der i øvrigt i år også afvikles i oktober.
- Vi er spændt på at opleve Nordgrønland, og om der er lige så stor interesse for messen i Ilulissat, som der hidtil har været i Sisimiut. Antal udstillere begrænses af hallernes størrelse, og vi plejer at være fuldt bookede med omkring 50 udstillere fra Island, Norge, Færøerne, Grønland og Danmark.
- Det forventer vi også, at vi bliver i Ilulissat. For første gang sætter vi et telt op udenfor, hvor vi kan have udstillere, som præsenterer produkter, der kan tåle kulden. Teltet vil være opvarmet og med gulv. Men det giver plads til lidt flere udstillere. Vi er allerede næste fuldt bookede men har stadig lidt plads tilbage, hvis der er interesserede, fortæller Else Herfort, der forventer en stor interesse, fordi der ikke har været messe i Grønland siden 2018.
De planlagte messer først i 2020 og derefter udsat til 2021 blev forhindret af corona pandemien. Der plejer at komme omkring 1800 besøgende til messerne i Sisimiut. Og Else Herfort håber på mindst lige så mange i Ilulissat.
Læs mere om messen i denne uges udgave af Sermitsiaq. Få adgang her: