Stor fælleskoncert ved kulturfestivallen

Nordisk Koncertkor og Angu fælleskoncert i kulturhuset Katuaq mandag aften

Som et led i Nuuk Nordisk Kulturfestival har Grønlands kendte singer-songwriter Angu Motzfeldt og i fællesskab forberedt en koncert i kulturhuset Katuaqs Foyer mandag Nordisk Koncertkor

Som et led i Nuuk Nordisk Kulturfestival har Grønlands kendte singer-songwriter Angu Motzfeldt og Nordisk Koncertkor i fællesskab forberedt en koncert i kulturhuset Katuaqs Foyer mandag.

Koncerten er sammensat af en række Angu-numre arrangeret specielt for Nordisk Koncertkor af Ole Kibsgaard samt et udvalg af nye og gamle sange fra Nordisk Koncertkors repertoire, så publikum kan forvente en varieret koncert med både rytmiske og klassiske satser.

Ole Kibsgaard har tidligere blandt arbejdet med Danmarks Radios ensembler, så det er en meget erfaren arrangør som har bearbejdet musikken.

- Det har været en spændende proces at arbejde sammen med Angu, og fortolke hans smukke og personlige sange, fortæller korets dirigent Bente Colding- Jørgensen.

- Jeg synes det er lykkedes at skabe en meget stemningsfuld koncert, som både rummer Angus inderlighed og den power der kommer fra et kor på over 30 personer, siger hun.

Koret ledsages af et band bestående af internationale musikere og på to numre medvirker også Nuuks dygtige strygeorkester under ledelse af Hanne Saandvig Immanuelsen.

Koncerten sker på i aften fra klokken 20.00.

Powered by Labrador CMS