Gå til hovedindhold

Stor del af befolkningen har gæld til det offentlige

Næsten 13.000 personer med en årlig indtægt op til 250.000 kroner har en gæld til det offentlige.

12.754 borgere, der har en årlig indtægt på op til 250.000 kroner, har en gæld til det offentlige. Det er cirka 22 procent af den samlede befolkning.

Tallet fremgår af et svar fra Naalakkersuisoq for Finanser, Vittus Qujaukitsoq, til et §37 spørgsmål stillet af Peter Olsen (IA).

I samme svar fremgår det, at 8.043 ud af de 12.754 borgere har en gæld, der er over fem år gammel.

Dårlig inddrivelse

Peter Olsen skriver i begrundelsen til sit spørgsmål, at der er dårlige erfaringer med at inddrive gæld, når gælden er ældre end fem år.

Naalakkersuisoq for Finanser kan i sit svar ikke uddybe, hvor meget af den gæld der er ældre end fem år, som er under afvikling, da man ikke har tallene på det.

Han oplyser dog, at der i Skattestyrelsens Afdeling for Inddrivelse er ansat 33 medarbejdere til at inddrive gæld for det offentlige.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER