Grønlands nationaldag

Stor dansk medieinteresse for nationaldagen

Det er 33. gang den grønlandske nationaldag fejres. Og i år er det specielt, for det er nu officiel flagdag i Danmark

Igen i år vil fejre nationaldagen Det Grønlandske Hus i København

- Interessen fra dansk presse har været dejlig overvældende. Tidligt i morges ringede TV2 for at høre, hvor mange slags kager man serverer til en kaffekommensammen i Grønland.

Sådan siger Søren Thalund fra Det Grønlandske Hus i København.

Og det er ikke slut endnu med dansk medieinteresse.

Læs: Nordjyske busser nåede ikke at få grønlandske flag

Flere medier
For senere kom DR2 Morgen på banen, der gerne vil have live-optagelser med Erfalasorput som baggrund, radioavis klokken 12.00 har også meldt sin ankomst.

- Og DR Aftenshow klokken 19:00 (dansk tid) er også på vej, oplyser Søren Thalund.

Sådan fejres dagen
Igen i år skal nationaldagen fejres i Det Grønlandske Hus. I år er det også specielt, for statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) er gæstetaler i huset, hvorefter der vil blive serveret en kæmpekage med motiv af de to flag.

- Vejrudsigten er god i Danmark. Og mere end tyve hårdtarbejdende frivillige er på banen fra klokken 09.00, og klokken 16.00 kommer de seje drenge fra det grønlandske fodboldklub FC Nanoq og laver en fest. Det er dejligt, at de danske medier også kan se den gode historie, når det drejer sig om Grønland, lyder det fra Søren Thalund.

Powered by Labrador CMS