eftersøgning

Støvle menes at tilhøre forsvunden kvinde

Den 18-årige kvinde, Gudrun Sanminuínak, der har været eftersøgt i knap fire uger, er måske druknet i Storsøen i Qaqortoq.

Offentliggjort

Ved en tilfældighed fandt en motionsløber en støvle på bredden af Storsøen, og den menes at tilhøre den eftersøgte kvinde. Det er i hvert fald politiets teori.

500 meter fra idrætshal

Fundet blev gjort kun 500 meter fra idrætshallen i Qaqortoq, og den tilhørende støvle blev fundet på den anden side af søen, oplyser regionsleder hos politiet i Region Kujalleq, Laila Fleischer, til KNR.

Med det nye fund koncentrerer politiet sig om søen, hvor der allerede har været en dykker nede, uden dog at finde noget. På søndag vil Arktisk Kommando bistå med to dykkere. Al anden eftersøgning efter kvinden er indstillet, skriver KNR.

Mange frivillige

Det var natten til søndag den 12. november, at Gudrun Sanimuínak forsvandt. Mange frivillige i byen har deltaget i eftersøgningen.

Powered by Labrador CMS