Uran
Støv og vand kan sprede stråling
Det er først og fremmest vindbårent støv fra uranbrydning samt udsivning af radiumforurenet vand fra de såkaldte tailingsdepoter, som udgør risikoen ved uranbrydning, lyder det i et notat fra Grønlands Naturinstitut
Når Greenland Minerals and Energy en dag får indleveret deres såkaldte VVM - vurdering af virkninger på miljøet - for projektet på Kvanefjeldet, er det først og fremmest vindmodellering og Taseqsøens egnethed som tailingsdepot, myndighederne skal være vågne på.
Det er i hvert fald den lære, der kan drages af et nyt notat fra Grønlands Naturinstitut om miljøpåvirkninger ved uranbrydning i Grønland, hvor hele mineprocessen og dens mulige risici gennemgås.
LÆS: Koalitionen kan undgå uranspørgsmål
For imens uranbrydning generelt har samme problematikker som andre miner, hvad angår frygten for at ødelægge det lokale miljø og udledningen af kemikalier og eksempelvis opkoncentrerede tungmetaller fra malmen, giver det radioaktive element en ekstra udfordring.
- Både radioaktive stoffer og andre forurenende stoffer i støvet kan spredes adskillige kilometer fra minen, når der er kraftig vind, skriver Naturinstituttet i notatet og henviser til at støvet kan komme fra blandt andet sprængning, transport, knusning og tørring af slutproduktet yellowcake.
LÆS: Medie: IA vil gøre alt for at stoppe GME
Et andet risikomoment ved uranbrydningen er opbevaringen af det restprodukt, der bliver tilbage, når uranen er udvundet af malmen. Ifølge Greenland Minerals and Energys plan skal de såkaldte »tailings«, der blandt andet består af det radioaktive grundstof thorium, opbevares i Taseqsøen nær minen.
LÆS: Kinesisk overtagelse af GME kræver godkendelse
Naturinstituttet skriver i sit notat at der må forventes at være noget uran tilbage i tailings, ligesom der vil være radium og radongas. Der er en risiko for, at de radioaktive stoffer kan blive udvasket.
Læs mere i AG: