Arctic Winter Games

Sådan støtter Mittarfeqarfiit AWG 2016

Blandt andet betyder sponsoratet fra Mittarfeqarfiit, at sportsfolk, der rejser indenrigs i Grønland, slipper for lufthavnsafgifter

-direktør Jens Lauridsen og Maliina Abelsen, General Manager for Arctic Winter Games 2016 Mittarfeqarfiit

Mittarfeqarfiit oplyser, at virksomheden bliver en såkaldt Nanoq-sponsor for Arctic Winter Games 2016 (AWG 2016).

Sponsoratet, som AWG 2016 har fået bevilget af selvstyret, består af, at AWG 2016 bliver fritaget for lufthavnsafgifter for indenrigsflyvinger for de sportsfolk, som AWG 2016 flyver til og fra arrangementet.

Mittarfeqarfiit har også forpligtet sig til at skal hjælpe med den store logistikopgave, når de mange sportsfolk, deres udstyr og publikum ankommer til Kangerlussuaq og Nuuk, skriver direktør i Mittarfeqarfiit Jens Lauridsen i en pressemeddelelse.

Mittarfeqarfiits sponsorat består således udelukkende af afgiftsfritagelse og arbejdstimer.

- Med AWG 2016 får vi en mulighed for at gøre en aktiv indsats for at promovere Grønland i udlandet. Grønlands lufthavne er det første og sidste, man oplever i Grønland, og derfor er det naturligt, at vi bidrager med at gøre en så stor begivenhed som AWG 2016 til en succes, siger Jens Lauridsen.

Powered by Labrador CMS