Gå til hovedindhold

Støttepartier ønsker ny økonomisk plan af Mette Frederiksem

En kommende dansk regering risikerer ifølge ny analyse at holde den offentlige økonomi i unødvendigt stramme tøjler, hvis den holder fast på de nuværende 2025-mål. R, EL og SF vil se frem mod 2030. Det skriver Altinget.

Det er for kortsigtet for en ny regering at basere sin økonomiske politik på en målsætning om først og fremmest at sikre balance i økonomien i 2025.

Det er vurderingen fra både SF, Enhedslisten og Radikale, der onsdag forhandlede økonomiske spørgsmål med Socialdemokratiet i forsøget på at finde grundlaget for en ny regering, skriver Altinget.
I stedet for de aktuelle økonomiske 2025-planer ønsker de tre partier at løfte blikket og se frem mod 2030, når de økonomiske prioriteringer skal lægges fast.

- Det er en af de ting, vi tager med ind til forhandlingsbordet, siger Radikales finansordfører, Martin Lidegaard, til Altinget.
Radikale er det eneste af de fire partier i rød blok, som forud for valget har fremlagt en egentlig 2030-plan.

Også i SF fordrer partiets politik, at der bliver set mere langsigtet på økonomien, end en 2025-plan lægger op til.

- Vi vil meget gerne diskutere økonomi frem mod 2030. Både i forhold til velfærd, men også i forhold til vores klimamål. Vi vil have en klimalov, og det kræver, at vi også skal have et længere lys på i forhold til de ting, der skal investeres i, siger SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, til Altinget.

Hos Enhedslisten hæfter finansordfører Rune Lund sig ved, at Finansministeriet i sine prognoser forudsætter en vækst i det offentlige forbrug, der er noget højere i årene efter 2025 end frem mod 2025.

- Der ligger noget råderum efter 2025, som kan finansiere den bund under velfærden, vi ønsker. Derfor er det helt oplagt, at vi får kortene på bordet både i forhold til, hvad vi partier hver især mener, at grundforløbet i de offentlige udgifter skal være både frem til 2025 og 2030, siger Rune Lund.

For Radikale skal en økonomisk 2030-plan både kunne sikre ønsket om at prioritere klimainvesteringer og bane vejen for at indfri valgløftet om at sikre 5.000 nye pædagoger.

- Det er pædagoger, som skal uddannes og opkvalificeres. Og det kan som flere af de andre ting, vi også skal nå og har på tegnebrættet, simpelthen først nås efter 2025, siger Martin Lidegaard til Altinget.
Altinget har siden tirsdag forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet. Men Socialdemokratiet har ikke svaret tilbage på Altingets henvendelser.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER