Støjberg vinder kampvalg og er ny næstformand i Venstre

Inger Støjberg er Venstres nye næstformand efter sikker sejr over Ellen Trane Nørby i et kampvalg om posten.

Jakob Ellemann-Jensen gratulerer Inger Støjberg

Inger Støjberg er efter kampvalg mod Ellen Trane Nørby på Venstres ekstraordinære landsmøde valgt som næstformand. Hun får 577 stemmer mod 206 til Trane Nørby.

Tre stemte blankt.

- Jeg er rigtig glad for det, men jeg ved også godt, at det forpligter. Ikke mindst har vi sat endegyldigt punktum for den svære tid, som Venstre har været igennem.

- Nu skal Venstre fremad, siger Støjberg i sin takketale.

- Nu begynder arbejdet med at få samlet den borgerlige familie og styrket vores organisation, tilføjer hun.

Tidligere lørdag blev Jakob Ellemann-Jensen valgt som ny formand. Det skete uden modkandidat.

Powered by Labrador CMS