Stine Bosse stopper som formand i NunaGreen

Erhvervskvinden Stine Bosse går nu ind i politik for Moderaterne. Det betyder samtidig et farvel til formandsposten i NunaGreen.

Erhvervskvinden Stine Bosse, der siden 2015 har været formand for NunaOil (i dagNunaGreen) er spidskandidat for Moderaterne til det kommende Europaparlamentsvalg, ogvælger derfor at trække sig fra formandsposten i NunaGreen. På billedet Stine Bosse sammen med formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen og hans søn Bergur Løkke Rasmussen, der ligeledes er opstillet til Europa-Parlamentet for partiet.
Offentliggjort

Erhvervskvinden Stine Bosse dropper formandsposten i NunaGreen, fordi hun har valgt at stille op som spidskandidat for partiet Moderaterne til det kommende Europa-Parlamentsvalg.

Det bekræfter hun over for Sermitsiaq under et pressemøde fredag. Stine Bosse har siden 2015 været formand for det selvstyreejede NunaOil, der i december 2022 ændrede navn til NunaGreen.

Hun fortæller, at hun har meddelt bestyrelsen og medarbejderne i selskabet, at hun trækker sig ved generalforsamlingen til foråret.

- Jeg har arbejdet i Grønland de seneste otte år og har været utrolig glad for det. Både i teleselskabets Tusass, og nu også i NunaGreen (tidligere NunaOil).

Hjerteprojekt med god økonomi

Stine Bosse understreger, at det ikke har været nemt at slippe taget i det grønlandske projekt.

- Det har været et af de områder, hvor jeg har skulle mærke efter, fordi NunaGreen er et hjerteprojekt for mig. Og i øvrigt også et superstærkt økonomisk projekt, men jeg har meddelt, at jeg naturligvis stiller mit mandat til rådighed og trækker mig ydmygt tilbage ved generalforsamlingen til foråret.

Det næste Europa-Parlamentsvalg i Danmark skal afholdes i 2024.

Powered by Labrador CMS